Om tilbuddet

Behandlingen på Lunden tager udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer. Kravene differentieres efter alder og det udviklingsmæssige niveau. Lunden har fokus på hjælp til selvhjælp, og de unge får hjælp til at udvikle sig, så de bliver i stand til at klare en hverdag selv. Målet er et godt ungdomsliv og senere et godt voksenliv. Vi prioriterer, at de unge har medindflydelse på deres behandling, og de inddrages ved for eksempel at deltage i ugesamtaler, teammøder og statusmøder.

Lundens medarbejdergruppe er tværfagligt sammensat. På Lunden er der tilknyttet psykolog, psykiatrisk konsulent samt vågen nattevagt. En del af det miljøterapeutiske arbejde indbefatter både gruppeterapi og individuel terapi.

Målgruppe

Målgruppen er unge med diagnoser indenfor det psykiatriske område. Målgruppen er ikke afgrænset til bestemte diagnoser, men sammensættes ud fra en konkret vurdering i forhold til den enkelte unge og til gruppen på afdelingen som helhed.

Fakta

Antal pladser: 9

Paragraf: Barnets Lov §43 og Lov om Social Service §107

Døgnbemanding

Økonomi

I ydelsesbeskrivelsen findes information om tilbuddets takster mm.

Læs ydelsesbeskrivelse for §43 Læs ydelsesbeskrivelse for §107

Billeder af tilbuddet