Om tilbuddet

I kunstterapi arbejdes der især med billedudtryk, men fx også musik, poesi og afspænding kan inddrages alt efter deltagernes interesse. Kunstterapien kan foregå individuelt, parvis eller i grupper tilpasset deltageres ønsker, behov og de forhåndenværende muligheder.

I Teater arbejdes der med opvarmning, skuespiltræning, improvisation, karakteropbygning og forskellige sceniske virkemidler. Teater foregår i en gruppe, et 'ensemble'. Teater på Holmstrupgård kan fungere som et almindeligt skolefag, men der tilbydes også individuelle samtaler med udgangspunkt i deltagernes oplevelser fra teaterlektionerne (teaterterapi).

Målgruppe

Der kræves ingen særlige forudsætninger, blot lyst til at deltage i kunstterapi eller teater på Holmstrupgård. De unge visiteres til teater- og kunstterapi efter aftale med kontaktpersoner og afdelingspsykolog.

Ansvarlige

Lise Lotte Helm er ansvarlig for kunstterapi og Teater på Holmstrupgård.