Enggården og Folden
Enggården og Folden er et dagtilbud under Holmstrupgård.
Om tilbuddet
Daghuset Enggården er et helhedsorienteret tilbud, hvor der arbejdes med såvel det skole/uddannelsesmæssige, det behandlingsmæssige og det familieorienterede fokus.
Et forløb på Enggården har en varighed på 15 måneder, og indsatsen tilrettelægges ud fra den unges individuelle behov.
Daghuset Enggården arbejder med at støtte den unges udviklingsproces gennem en systematisk afdækning af den unge kompetencer og udarbejdelse af en individuel udviklingsplan, der danner grundlag for arbejdet med at styrke og udvikle den unges kompetencer.
Folden er ligeledes en ambulant indsats, men henvender sig til unge med massive isolations- og skoleværingsvanskeligheder. Indsatsen varetages af et udkørende team og er baseret på behandling i hjemmet. Folden tilbyder et særligt tilrettelagt forløb på 3-9 måneder, hvor såvel de behandlingsmæssige som de skolefaglige udfordringer tilgodeses. Formålet er gradvis indslusning til anden behandlingsindsats, specialskole m.m.
I begge indsatser tilbydes et tæt og koordinerende samarbejde med forældre, sagsbehandler, skole og beskæftigelse, samt overgange til nye tilbud efter udskrivelse.
Medarbejderne er tværfagligt sammensat og består af hhv. pædagoger, SOSU-assistent, skolelærer, socialrådgiver og psykolog.
Målgruppe
Målgruppen for Daghuset Enggården er normaltbegavede unge i alderen 15-18 år, med forskellige psykiatriske, adfærdsmæssige og sociale vanskeligheder, som kræver en forudsigelig og struktureret hverdag. De unge på Enggården oplever udfordringer relateret til deres forskellige psykiatriske diagnoser. De unge har på grund af deres vanskeligheder meget ofte enten stået uden et passende skoletilbud i en længere periode eller haft et meget højt fravær i skolen.
Målgruppen for Folden er normaltbegavede unge i alderen 14–17 år med isolations- og skoleværingsvanskeligheder.
Fakta
Antal pladser: 10-12 dagbehandlingspladser
Paragraf: Barnets Lov § 32, stk.1, nr. 5
Enggården har åbent hverdage fra kl. 8.30-15.00 – fredage til kl. 13.00.
Økonomi
I ydelsesbeskrivelsen findes information om tilbuddets takster mm.
Læs ydelsesbeskrivelse for Enggården Læs ydelsesbeskrivelse for FoldenKontaktinformation
Kontakt tilbuddet
Enggården og Folden
Holmstrupgårdvej 1C
8220 Brabrand
Tlf.: +45 3070 2637
Afdelingsleder
Charlotte Birkmose Berner
Tlf.: +45 7847 8754 / +45 2055 5004