Holmstrupgård udbyder forskellige specielt tilrettelagte forløb for fagprofessionelle i fx forvaltninger, på sociale tilbud m.v. Vi har fra vores daglige psykologfaglige virke viden om og erfaring med supervision (individuelt og i grupper), sagssparring og undervisning. Vi er som VISO-leverandører specialiserede i at være et eksternt blik på andres praksis og tilrettelægger forløb, der passer til de aktuelle udfordringer – fra enkeltsager til fælles kompetenceudvikling.

På Holmstrupgård udbyder vi vidensdeling og sparring til eksterne fagpersoner, som vi tilrettelægges og tilpasses efter behov. Vi har specialviden om særligt tre udvalgte områder og udbyder kurser indenfor disse:

  • Svær selvskade hos børn, unge eller voksne
  • Spiseforstyrrelser hos børn, unge eller voksne og
  • Skolevægring på børne- og ungeområdet

Vi ser ofte en høj grad af kompleksitet og komorbiditet i relation til alle tre områder, som vi inddrager i forståelsen af og arbejdet med problematikkerne.