Intern Miljøterapeutisk Uddannelse (MTU)
Formålet med den miljøterapeutiske uddannelse er at klæde personalet fagligt og personligt på til at varetage denne opgave på et højt specialiseret niveau.
Om uddannelsen
Den interne miljøterapeutiske uddannelse er målrettet miljøterapeutisk personale, som klædes på til både fagligt og personligt at varetage deres opgave på et højt specialiseret niveau. Uddannelsen forløber over et år.
Uddannelsen giver deltagerne kompetencer til at analysere, planlægge, handle og evaluere miljøterapeutiske indsatser på individ-, gruppe- og organisationsniveau.
Moduler
Undervisningen er opdelt i følgende tematiske overskrifter:
Modul 1: Introduktion til Holmstrupgårds Miljøterapi på psykodynamisk grundlag
Modul 2: Socialpsykiatri, forskellige diagnoser og det daglige arbejde
Modul 3:Observation, etik og skriftlighed
Det er hensigten at støtte deltagerne i at udvikle en stabil professionsidentitet og en personlig tilegnelse af bl.a. terapeutiske, udviklingspsykologiske og organisatoriske teorier og temaer omsat til en daglig miljøterapeutisk praksis.