Om os og organisation
Holmstrupgård er et pædagogisk og miljøterapeutisk døgn- og dagtilbud til unge fra 12 til 23 (30) år med psykiatriske vanskeligheder.
Holmstrupgård er en selvejende institution under Jysk Børneforsorg/Fredehjem og har driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Du kan se mere om organisationens opbygning herunder.
Helhedstilbuddet Holmstrupgård
Holmstrupgård er et helhedstilbud bestående af døgnafdeling, behandlings- og specialundervisningstilbud og ungestøttetilbud. Vores opgave er at støtte og hjælpe de unge med at skabe sig det liv, de håber på og drømmer om.
Det gør vi ved at:
- Arbejde med udgangspunkt i en miljøterapeutisk grundstruktur, der har fokus på samvær og kontakt i en genkendelig og forudsigelig ramme.
- Skabe trygge læringsmiljøer med mulighed for udvikling af de unges kompetencer og ressourcer.
- Tænke nyt og innovativt for at fremme udvikling og behandlingen af unge med psykiatriske vanskeligheder.
- Respektere den enkelte som et selvstændigt individ med egne holdninger og meninger, og vi møder hinanden med tillid og åbenhed.
- Dygtiggøre os, bevare vores professionelle tilgang og samtidig forholde os åbent, nysgerrigt og kritisk til ny viden og erfaringer.